Lambi-produkterne fremstilles af Metsä Tissue. Miljøhensyn er en vigtig del af Metsä Tissues produkter og service. Vores fabrikker har certificerede miljøledelsessystemer i overensstemmelse med ISO 14001 og certificerede kvalitetsledelsessystemer i overensstemmelse med ISO 9001. Vi investerer løbende i produktudvikling og ny teknik for at kunne tilbyde vores kunder endnu bedre og mere miljøvenlige produkter.
Metsä Tissue har som mål at begrænse miljøbelastningen til et minimum gennem hele forsyningskæden. Derfor arbejder vi hele tiden på at forbedre vores processer, f.eks. ved at reducere forbruget af råmaterialer, energi og vand og ved at udvikle mere effektive transportløsninger.
Læs mere om vores miljøindsats på Metsä Tissues websider.
Miljømærker
Lambi-produkterne er blevet godkendt til det nordiske miljømærke Svanen, hvilket betyder, at produkterne er skånsomme over for miljøet. Mærket betyder, at man har bedømt produktets påvirkning af miljøet under hele forløbet. Bedømmelsen omfatter råmaterialerne, kemikalierne og fremstillingsprocesserne.
Man kan kende Lambi-produkterne på blødheden og den hvide farve. Det er karakteristisk for Lambi-produkterne at de er hvide og bløde. Disse egenskaber stammer fra den rene cellulosemasse. Den masse, der bliver brugt til produktionen af Lambi-produkterne, kommer fra de nordiske lande, hvor træet til fremstillingen af råmassen hovedsageligt stammer fra certificerede skove, der bliver forvaltet bæredygtigt.